Hej Verden!

Her vil du lære at skrive et meget lille program i programmeringssproget Python.

Python er et computersprog ud af mange. Der findes mange forskellige sprog, men Python er nemt at lære og du kan at let lære at skrive programmer, som kan løse opgaver for dig. Du kan også bruge Python til at lave små spil.

Andre sprog har navne som C, Java eller PHP. Nogle sprog er designet til bestemte opgaver mens andre sprog er mere generelle og kan bruges til mange forskellige opgaver.

Python bliver brugt til mange opgaver i virksomheder, til forskning eller lave spil. Spillet Civilization 4 er eksempelvis delvist skrevet i Python.

Dit første Python program

Det første program mange lærer at skrive er et lille program, som kan skrive “Hej Verden”. Det vi skrive kalder vi Python kode og fortæller Python hvad det skal gøre. Koden består kun af to linjer og ser sådan ud:

# Python: eks2-1-1.py
# Skriv Hej Verden! på skærmen
print("Hej Verden")

Den første linje starter med # som fortæller Python at denne linje er kommentar af den, som har skrevet koden. Python kan ikke altid lide danske bogstaver (altså æøå), så jeg vil ikke bruge danske bogstaver i koden eller mellem “”. Det er muligt at få danske bogstaver til at virke, men det kan være at giver problemer på din computer, så det er først senere at du vil komme til at se, hvordan æøå kan fungere.

De næste linjer er rigtige kommentarer og dem er Python ligeglade med og springer over, men de gør det nemmere for menneske at læse koden, hvis den er forklaret.

Den næste linje skriver Hej Verden.

Du skal starte Programmet Idle, og du får dette vindue
idle_start-png

Du vælger File og under den New File. Når du gør det åbner en såkaldt Editor. Det er minder lidt om et tekstbehandlingsprogram, og her kan du skrive Python koden, og det sådan her ud:

idle_editor

Du skriver Python koden, som står lidt længere oppe (eller kopiere og indsætter den). Farverne i Python koden er ikke de samme, men det skal du ikke tænke over. Selve Python koden er gemt uden farver, men editoren viser i farver for at gøre det lettere for dig at læse det. Det bliver også kaldt for “syntax highlighting”.

Når du vil køre dit lille Python program skal du går til Run -> run Module (det ser sådan ud)

hej_verden_1

Du kan udvide dit program med to linjer. Den første linje regner lidt:

# -*- coding: iso-8859-15 -*-
# Python: eks2-1-2.py
# Skriv Hej Verden! på skærmen
print "2 + 2 det er", 2+2

Opgave

Du skal ændre Python kode, så den ikke skriver Hej Verden!, men Hej <dit navn>
Hvordan gør du det?

Du har lært

  • Python er et programmeringssprog. Python er et mellem mange programmeringssprog.
  • Et program skrives i kode. Koden er i sproget Python.
  • Du kan skrive et lille program og køre det i Idle.