Python Programmering

Kunne du tænke dig at lære at skrive computerprogrammer? Eller lav din egen software til en Raspberry Pi, løs en special opgave, hvor de almindelige kontorprogrammer må give op eller udvikle dine spil?

Dette site introducerer dig gennem mange eksempler og enkle forklaringer, hvordan softwaren i din computer fungerer. Computer taler mange sprog, men det sprog du kan lærer at tale med computer her er Python. Logoet er slanger men navnet kommer fra Monty Python Flying Circus.

python-logo-master-v3-tm

Hvis du gerne vil lære er programmere kan du vælge mange andre sprog. Jeg synes ikke sproget er så vigtigt, da tankegangen bag hvordan softwaren fungerer ikke afviger så meget fra sprog til sprog. Python er nemt at lære og er brugt til mange formål. Python er nemt at lære da reglerne – også syntaks – er lette og simple men samtidigt har sproget nogle meget avancerede funktioner til at håndtere data og udvikle større software.

Python er indlejret i noget af den software du måske allerede anvender i dag, og ved at bruge Python kan du anvende softwaren på en helt anden måde. Eksempler på dette Blender til at lave 3D animationer eller Dia til tegne diagrammer.

Noget af den software du køber kan være udviklet i Python, mange virksomheder anvender Python til løse specielle opgaver og endeligt er det meget brugt i forbindelse med forskning og udvikling. Den store anvendelse gør det let at finde eksempler på internettet og finde udvidelser til Python. Der er udvidelser til grafik, spil, billedbehandling, kunstig intelligens, avanceret matematik, sproganalyse og meget meget mere.

Det er ikke vigtigt, hvilken computer du har. Python findes til Windows, Macintosh og Linux, og det fungerer på lille Raspberry Pi til under 300 kr. over PC/Mac til største serversystemer. Alle eksempler på dette site er udviklet på enten Linux eller Windows, men er afprøvet i begge operativsystemer.